Vil du prøve kræfter med skydesporten
I Frederikssund Skytteforening, er vi klar til at give dig en god og sikker introduktion til skydesporten. Som ny skytte, vil du få tildelt en instruktør, der hjælper med alt det praktiske og sørger for at sikkerheden er i orden.
Som udgangspunkt, er der ikke noget alderskrav til skydesporten, men en tommelfingerregel siger, at 6-7 år er et godt sted at starte. Man skal kunne holde en riffel og høre efter hvad der bliver sagt. Der er heller ikke nogen øvre grænse, for hvor gammel en skytte kan være. Vi har skytter over 70 år.
Info fra klubben
Godt Nytår 2025
Generalforsamling 2025
Hermed Frederikssund Skytteforening IF1864 Riffelafdelingens indkaldelse til generalforsamlingen for foreningens medlemmer 28. januar 2025.
Indkaldelsen skal varsles 4 uger før, og er hermed udsendt til medlemmerne pr mail, via Facebook og på foreningens webside.
Indkaldelsen kan ses som PDF via linket her.
Foreningens åbningstider
Fra den 1. oktober 2024 til 2. april 2025 er åbningstiderne som beskrevet neden for.
Skydning for børn og skytter der har brug for hjælp af en instruktør, skyder:
- Tirsdag kl.: 17:30 – 20:00
Voksne skytter der er selvhjulpen, skyder:
- Onsdag kl.: 18:00 – 20:00
Der skydes i vintersæsonen på Odinsvej 4F, 3600 Frederikssund
Julen 2024 – Der er lukket imellem jul og nytår:
- Sidste skydedag før jul for børn og skytter der får hjælp er 17. december 2024
- Sidste skydedag før jul for voksne der er selvhjulpen er 18. december 2024
- Første skydedag for børn og skytter der får hjælp efter nytår er 7. januar 2025
- Første skydedag for voksne der er selvhjulpen efter nytår er 8. januar 2025
Hjælp til DGI online tjenester
Hvor skyder vi
Om sommeren foregår træningen på vores 50 meter bane. Den er beliggende på Strandvangen 13 – Frederikssund. På banen skyder vi kun med kaliber 22 riffel.
Om vinteren træner vi på vores indendørs 10 og 15 meter bane. Den er beliggende på Marienlystskolen, Odinsvej 4F – Frederikssund (Bag svømmehallen). Indendørs skyder vi både med kaliber 22 riffel, og med sports luftriffel. På alle baner, skydes der 15 meter på. Vi har et antal baner, der kan laves om til 10 meter. På dem, kan der kun skydes med luftriffel.
På vores baner, ude som inde, skyder vi på elektronisk markeringsanlæg af mærket Meyton, så tiden med papskiven, er forbi i Frederikssund.